UK DE FR ES
Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 

Alle spørgsmål og svar

 

Her finder du svar på de hyppigst stillede spørgsmål om landdistriksprogrammet.

Siden bliver løbende opdateret med nye spørgsmål og svar.

 
 
  • Hvilke krav gælder for lokale aktionsgrupper i forhold til opbevaring af originalt regnskab og udgiftsbilag?


    Opbevaringskravene fremgår af oversigten. Bemærk, at der for de fælles aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder skal holdes separate regnskaber og bilag for hver fond.

  • Hvilke projekter skal besigtiges af LAG-bestyrelsen?


    Som udgangspunkt skal alle projekter besigtiges (...)

  • Kan der opnås tilskud til forberedelse og udvikling af samarbejdsprojekter?


    Lokale aktionsgrupper i landdistrikterne kan søge midler til forberedelse og udvikling af samarbejdsprojekter.

  • Kan lokale aktionsgrupper momsfritages?


    Svaret varierer fra LAG til LAG, da de pågældende foreninger er oprettet forskelligt i CVR-registeret. Læs mere om de generelle forhold her

  • Kan man få dækket alle sine revisorudgifter ved et projekt?


    Alle udgifter til revision er tilskudsberettigede på lige fod med andre udgifter, somer nødvendige for at gennemføre projektet

  • Hvad er koordinatorens opgaver?


    Koordinatorens opgave er at hjælpe den lokale aktionsgruppe med administrationen og driften af aktionsgruppen...

  • Er det muligt at overføre ikke-brugte midler fra år til år?


    Ja, hidtil har det været muligt, men pga. ophobning af mange uforbrugte midler i LAG'erne kan det blive nødvendigt at omfordele midlerne mellem LAG'erne.

  • I bekendtgørelsen står der, at der kan indgå andre offentlige midler i den lokale aktionsgruppes budget. Hvad betyder det?


    I tillæg til den ramme, der er udmeldt til de lokale aktionsgruppers budget til indstilling af projekter kan der, hvis et projekt har opnået tilskud fra visse puljer, ansøges om tilsvarende EU-midler. ...

  • Hvor stor en del af et projekt kan finansieres af støttemidler?


    Som hovedregel kan op til 50 % af projektudgifterne dækkes af støttemidler. I mellemkommuner skal projekterne dog selv rejse offentlige nationale midler for at kunne udnytte midlerne fra EU. ...

  • Hvad skal der forstås ved national offentlig finansiering?


    National offentlig finansiering skal forstås som de midler der "matcher" EU-midler, dvs. national offentlig finansiering kan være såvel statslige, regionale og kommunale midler. ...

  • Hvad nu hvis vi gerne vil i gang med det samme og ansætte en koordinator - kan vi gøre det, før vi får godkendt ansøgning om oprettelse af en lokal aktionsgruppe?


    Hvis direktoratet godkender forhåndsansøgningen, kan der ydes tilskud til udgifter til løn og administration, fra datoen hvor direktoratet har modtaget ansøgningen om forhåndsgodkendelse.

  • Det er ikke muligt at finde en koordinator inden for den udmeldte ramme?


    Der kan benyttes op til 20% af det tildelte budget til aflønning af koordinator.

  • Hvor mange medlemmer må der sidde i bestyrelsen?


    Det er op til lokal beslutning. Der er krav til min. 7 medlemmer – heraf max. 30 % fra offentlige myndigheder. Dette er gjort for at sikre borgernes indflydelse. Bestyrelsen skal sammensættes med personer, der kan varetage interesserne af de fire socioøkonomiske grupper nævnt i bekendtgørelsen...

  • Hvis to kommuner går sammen om en fælles LAG, kan der så være repræsentanter fra begge kommuner?


    Ja, der er mulighed for, at de to kommuner udpeger hver deres repræsentant. Hvis to kommuner går sammen om en LAG, vil det være muligt at hver kommune udpeger op til 2 repræsentanter i bestyrelsen, så længe myndighederne ikke til sammen har over 30 % af pladserne i LAG-bestyrelsen.

  • Kan landsdækkende organisationer uden lokalforening være repræsenteret i den lokale aktionsgruppes bestyrelse?


    Medlemskab af den lokale aktionsgruppe kræver fast bopæl i det geografiske område gruppen dækker. Det samme gælder for bestyrelsesmedlemmer – undtaget er repræsentanter for offentlige myndigheder. Mulighederne for repræsentation følger altså medlemmet og ikke foreningen eller virksomheden. Sommerhus tæller ikke som fast bopæl.

  • Hvem kan blive valgt til bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe?


    Til bestyrelsen kan vælges medlemmer, der er fyldt 18 år, og som er bosiddende i det geografiske område den lokale aktionsgruppe dækker. Bestyrelsen skal bestå af lokale borgere, repræsentanter for erhvervslivet samt repræsentanter for foreningslivet. Der skal tilstræbes en bred sammensætning i bestyrelsen mht. både alder, køn og interesser.

  • Bekendtgørelsen er ikke særlig præcis i forhold til fx afstemningsregler til bestyrelsen?


    Bekendtgørelsen skal alene give rammerne for oprettelse og drift af de lokale aktionsgrupper. Rammerne udfyldes lokalt og der kan derfor findes flere modeller for afstemningsprocedurer.

  • Er informationsmøderne kun for borgere i den lokale aktionsgruppes geografiske område?


    Informationsmøderne er åbne for alle. Dog er det kun personer over 15 år med bopæl i kommunen, der kan stemme.

  • Hvem indkalder til informationsmøde?


    Det er en lokal beslutning. Initiativet skal komme fra lokal side. Det behøver således ikke at være kommunen, der sørger for dette.

  • Er det muligt at afholde flere informationsmøder?


    Som udgangspunkt holdes ét informationsmøde. Men det er muligt at afholde flere indledende møder fordelt geografisk i kommunen uden afstemning.

  • Hvad med de kommuner, der ikke kan nå at oprette en LAG i år (2007)?


    Der bliver lavet en anden runde (opsamlingsrunde) i foråret 2008, for de kommuner, der ikke kommer i gang i år. Fristerne er her hhv. 1. april 2008 for forhåndsansøgningen og 1. september 2008 for indsendelse af den lokale udviklingsstrategi.

  • Hvad gør man hvis to kommuner ønsker at danne fælles LAG, men også ønsker at samles om én LAG for fiskeriområdet, og de to kommuner ligger i hver deres fiskeriregion?


    Den lokale aktionsgruppe kan, i begrundede tilfælde og efter ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv, gøres fælles for landdistrikter og fiskeriområder, blot skal budgetterne holdes adskilt.

  • Hvad er aldersgrænsen for medlemmer af LAG´en hhv. bestyrelsen for LAG´en?


    Som medlem af LAG´en kan optages personer, der er fyldt 15 år og personer over 18 år kan vælges som bestyrelsesmedlemmer.

  • Er alle borgere i kommunen automatisk medlem af den lokale aktionsgruppe?


    Nej, personer, der vil være medlem af den lokale aktionsgruppe skal lade sig registrere skriftligt som medlem af denne.

 

Kontakt

NaturErhvervstyrelsen
Tlf.: 3395 8000
E-mail: mail@naturerhverv.dk

 
  Tilføj som bogmærke, del eller publicer