Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 

 

Samarbejdsprojekter

 

Samarbejdsprojekter kan iværksættes mellem aktører i Danmark, EU og tredjelande/resten af verden. Der er tale om et samarbejdsprojekt, når flere aktører går sammen om at gennemføre et samlet projekt med fælles formål. 

 

Hvem kan deltage i samarbejdsprojekter

Mindst en af deltagerne i et samarbejdsprojekt skal være en lokal aktionsgruppe, som er godkendt af FødevareErhverv. Øvrige deltagere kan være andre lokale aktionsgrupper og/eller andre lignende grupper inden for landdistriktsudvikling, der også har en demokratisk tilgang (med borgerinddragelse) ved iværksættelse af projekter. Deltagerne skal komme fra forskellige landdistrikter. Det er bestyrelsen for en/den lokal aktionsgruppe i projektet, der kan søge om tilskud til samarbejdet. 

 

Betingelser for samarbejdsprojekter

Lokale aktionsgrupper kan gennemføre eller finansiere samarbejdsprojekter, hvis projektet er til gavn for aktionsgruppernes områder. Projektets formål skal ligge inden for de(n) deltagende aktionsgruppe(r)s lokale udviklingsstrategi(er) samt inden for rammen af ét af indsatsområderne i bekendtgørelserne.

 

Tilskud til samarbejdsprojekter

Planlægning og styring af et samarbejdsprojekt tager tid og kræver flere ressourcer end almindelige projekter. Derfor har de lokale aktionsgrupper mulighed for særskilt at søge midler, uden for deres almindelige ramme, til forberedelse og udvikling af samarbejdsprojekter.

 

Der kan ydes tilskud til forskellige faser med forskellige aktiviteter i et samarbejdsprojekt:

  • Forberedelse (opsøgning) af samarbejdsprojekter
  • Udvikling af samarbejdsprojekter
  • Gennemførelse af samarbejdsprojekter

 

Tilskud til aktiviteterne "Forberedelse" og "Udvikling" af samarbejdsprojekter ydes udover den lokale aktionsgruppes finansielle ramme. Selve "Gennemførelsen" af samarbejdsprojekter skal finansieres inden for den lokale aktionsgruppes finansielle ramme. 

 
 
  • Følg høringerne om de nye bekendtgørelser for tilskud under landdistriktsprogrammet.

Nyheder om landdistriktsprogrammet

Få tilsendt nyheder om Landdistriktsprogrammet via FødevareErhvervs nyhedsbrev.

 

Kontakt Netværkscentret
Vores hotline er åben alle hverdage mellem 10 og 12
Tlf. 3395 8989
E-mail: netvaerkscenter@ferv.dk

 
  Tilføj som bogmærke, del eller publicer