Jordbrugere på småøer kan søge tilskud til jordbrugsmæssigt drevne arealer, dvs. arealer i omdrift og uden for omdrift, som benyttes til landbrugsformål.
Tilskuddet er etableret for at sikre fortsat landbrugsvirksomhed og beboelse på en række danske småøer uden broforbindelser.
Ordningen hører under Landdistriktsprogrammet, som er en del af EU's fælles landbrugspolitik.
Seneste nyt
Søg om ø-støtte sammen med anden landbrugsstøtte indtil 21. april 2010
Fødevareministeriet har nu åbnet for ansøgningen til en række støtteordninger, som er samlet i et fællesskema. I dette skema kan jordbrugeren søge om enkeltbetaling, om tilskud til miljø- og økologiordninger og ø-støtte m.m. Skema og vejledning kan findes på hjemmesiden. Ansøgningsfristen er i år 21. april 2010
01.02.2010

