Efterspørgsel på tilskud til læhegn
Den 1. maj 2012 var der frist for ansøgning om tilskud til etablering af læhegn og småbiotoper. NaturErhvervstyrelsen har modtaget 132 ansøgninger om tilskud på i alt 17,6 mio. kr.
Under ordningen om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger kan der ydes tilskud til læhegn med 1-7 planterækker og småbiotoper på under 0,5 ha. Under den kollektive ordning er der søgt tilskud til 12 projekt for cirka 12,1 mio. kr., og under den individuelle ordning er der søgt tilskud til 120 projekter for 5,5 mio. kr.
Den samlede bevilling i ordningen er 15,0 mio. kr., og NaturErhvervstyrelsen giver 60 procent i tilskud, når forskellige supplerende natur- eller miljøbetingelser er tilvalgt. Uden supplerende betingelser gives der 40 procent i tilskud.
Projekterne prioriteres af et rådgivende udvalg, hvor flere organisationer med viden og erfaring om beplantninger i det åbne land deltager. Ansøgere forventes at få tilsagn eller afslag senest juli 2012.
Yderligere oplysninger
Maria Sønnichsen, Center for Projekttilskud, e-mail maso@naturerhverv.dk, tlf. 3395 8587
Bjarne Lanng, Center for Projekttilskud, e-mail bjl@naturerhverv.dk, tlf. 3395 8280







